VELKOMMEN TIL MASKINVÆRKSTEDET

HOLBÆKS OG HELE EGNENS SPISE, KULTUR, EVENT OG MODERNE MULTIHUS

Den bevaringsværdige bygning er blevet istandsat fra ende til anden, med hensyntagen til historien og funktionen bygningen har haft, som hjertet af Holbæk Skibsværft gennem mange år.

Huset kan i dag rumme store og små selskaber, kurser, konferencer, små koncerter, kogeskoler, foredrag, firmapræsentationer, kick offs og mange andre ting, alle baseret på lokale råvarer fra de mange producenter på egnen. Der er kælet for detaljer i form af dejlig akustik, bedst tænkelige lyd og lys, og alt i moderne AV-udstyr, projektorer, video, fiberforbindelse og lign.

Den centrale placering midt på Sjælland, mindre end en time til København og færgen til Jylland og tæt på offentlig transport til det hele, gør det nemt at komme til og fra, og de maritime lokaler ved fjordkanten og tæt på byen, gør rammerne for fantastiske arrangementer.